
Om os
Bestyrelsen i Rudolf Steiner Fonden består af fem medlemmer, der tilsammen har ansvaret for at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål. Bestyrelsen mødes fire gange årligt.

Alette Kaaber (næstformand). Uddannet sygeplejerske og har arbejdet i psykiatrien i en årrække. Desuden forfatter, psykoterapeut, selvstændig konsulent og leder af Kaabers Antikvariat igennem 20 år. Arbejder p.t. som sygeplejerske i NGO organisationen FAKTI.

Susanne Meier Nielsen (bestyrelsesmedlem). Cand.mag. audiologopæd og arbejder på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden med mennesker med tale/stemme-vanskeligheder. Har desuden 4-årig antroposofisk-inspireret skuespiluddannelse og arbejdet på Solhjorten i en 10-årig periode.

Marco Bruna (bestyrelsesmedlem). Omfattende uddannelse i Helsepædagogik og har siden 2001 været beskæftiget som lærer i forskellige Rudolf Steiner institutioner i udlandet og i Danmark. Siden 2018 gruppeleder på Solhjorten og er desuden gæstelærer på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet.

Frederik Thilo Christiansen (bestyrelsesmedlem). Cand.merc.jur. og udbudskonsulent i offentligt regi. Har desuden erfaring med projektledelse, kontraktforhandling samt juridisk rådgivning.

Else Marie Agger Hansen (formand). Mere end 8 års bestyrelseserfaring fra specialinstitutioner. Ph.D. i naturvidenskab og 23 års ledelseserfaring fra både det offentlige og det private erhvervsliv. P.t. Vice president i forskningen i Novo Nordisk A/S.


