Rudolf Steiner grundlagde antroposofien, et ord sammensat af de græskeord anthropos (menneske) og sofia (kundskab/visdom), så antroposofi betyder visdom om mennesket.  Steiner påpegede, at mennesket består af krop, sjæl og ånd og at menneskets indre væsen og eksistens kan undersøges, fordybes og erkendes.

 

Steiner så ikke bare mennesket men hele verden og verdensaltet som besjælet af ånd, og gav med antroposofien en metode, en vej til erkendelse af det åndelige i mennesket og verdensaltet.    

Samtidig var Steiner vældig praktisk orienteret. Han inspirerede mennesker indenfor mange virkefelter til udvikling, hvor der blev og bliver taget højde for det åndelige i mennesket og i verden og samspillet mellem menneske og verden.

 

Det gælder områder som jordbrug (det biodynamiske jordbrug), pædagogik (steinerskoler og børnehaver), helsepædagogik, medicin, arkitektur, kunst – herunder både malerkunst, farvesætning, teater og dans. Praktiske initiativer af mangfoldig slags baseret på antroposofien blomstrer nu i hele verden. 

​

De impulser, der her ca. 100 år efter Steiners liv har deres største udbredelse i verden, er nok pædagogikken med steinerskoler, børnehaver, vuggestuer, institutioner og hjem for udviklingshæmmede. Det biodynamiske landbrug er et andet meget iøjefaldende og udbredt virkefelt skabt ud fra Steiners impulser. 

Men også inden for medicin, lægekunst, religion, arkitektur, økonomi og bankvæsen, samfundsopbygning, dans, teater og kunst lever hans impulser som enkeltinitiativer og i skabende fællesskaber.